Flyvningen har varet i flere timer og forløber normalt.
Nogle passagerer sover, andre ser en film, madbakkerne er lige blevet ryddet af, og flyet fortsætter roligt sin rute i over 10.000 meters højde.
Så trykker nogen på kaldeknappen.
En passager har det ikke godt.
Vedkommende er meget bleg, sveder, forklarer at han er svimmel… og ser derefter ud til at miste bevidstheden.
I det øjeblik melder et spørgsmål sig uundgåeligt: Hvad sker der, når en passager bliver syg midt under en flyvning?
Det er umuligt bare at ringe efter en ambulance og få den til at holde ved døren fem minutter senere. På en langdistanceflyvning over Atlanten eller Det Indiske Ocean kan det nærmeste hospital befinde sig flere hundrede eller endda tusindvis af kilometer væk.
Besætningen står dog ikke uden handlemuligheder.
Stewardesser og stewards er uddannet til visse medicinske situationer, der er førstehjælpsudstyr ombord, og hvis passagerens tilstand bliver bekymrende, kan piloterne endda beslutte at ændre flyets rute fuldstændigt.
Så lad os se på, hvad der egentlig sker, når en medicinsk nødsituation opstår ombord, fra det første “Jeg har det ikke godt” til en eventuel omdirigering.
Er ildebefindende i et fly almindeligt?
En medicinsk nødsituation i luften kan virke som en sjælden hændelse, når man kun rejser lejlighedsvis.
I luftfartens verden er det dog ikke så sjældent endda.
Ifølge det amerikanske CDC opstår medicinske nødsituationer på cirka én ud af 604 kommercielle flyvninger. Ildebefindende eller følelsen af at være ved at besvime, vejrtrækningsproblemer samt kvalme og opkastning er blandt de hyppigst forekommende situationer.
Det betyder naturligvis ikke, at et fly omdirigeres hver 600. gang.
I langt de fleste tilfælde kan problemet håndteres ombord, og flyet fortsætter sin rute normalt. CDC angiver således, at omkring 90 % af de flyvninger, der oplever en medicinsk nødsituation, fortsætter til deres planlagte destination.
Bag ordene “medicinsk nødsituation” gemmer der sig i virkeligheden vidt forskellige situationer.
Det kan være et simpelt vasovagalt ildebefindende efter at have rejst sig for hurtigt, en person der har kastet op i flere timer, et kraftigt angstanfald eller lavt blodsukker.
Men det kan også være meget mere alvorligt: brystsmerter, store vejrtrækningsproblemer, en alvorlig allergisk reaktion, mistanke om slagtilfælde eller hjertestop.
Og naturligvis reagerer besætningen ikke ens i alle disse situationer.
Hvorfor kan man få det dårligt i et fly?
En flyvning er ikke nødvendigvis det mest behagelige miljø for vores krop.
Man sidder nogle gange stille i otte, ti eller tolv timer. Man sover dårligt. Man drikker mindre vand end normalt. Nogle passagerer tager et glas eller to til maden. Andre har løbet gennem lufthavnen for at nå en forbindelse, før de stiger ombord på flyet fuldstændigt udmattede.
Læg dertil det stress, som rejsen kan fremkalde hos visse personer.
Nogle gange skal der ikke meget til.
En passager rejser sig for at gå på toilettet efter flere timer i sædet, føler pludselig svimmelhed og må støtte sig til et sæde.
For en person med flyskræk kan turbulens også udløse et regulært panikanfald ledsaget af en følelse af kvælning, hjertebanken og svimmelhed.
Selve kabinen har et lavere tryk, end vi er vant til ved havets overflade. For de fleste raske rejsende er dette ikke et problem. Men visse helbredstilstande kan kræve ekstra forholdsregler.
Det er af denne grund, at en person, der lider af en alvorlig sygdom eller for nylig har gennemgået en medicinsk behandling, bør rådføre sig med sin læge og tjekke flyselskabets transportbetingelser, før de rejser.
Hvad gør besætningen, når en passager bliver syg?
Lad os vende tilbage til vores passager fra starten.
Han har lige forklaret, at han ikke havde det godt, og ser nu ud til at være ved at miste bevidstheden.
Den første person, der griber ind, vil normalt være et medlem af kabinepersonalet, altså en stewardesse eller en steward.
Deres første mål er enkelt: hurtigt at forstå, hvad der sker.
Hvor længe har personen haft det dårligt?
Er vedkommende ved bevidsthed?
Trækker personen vejret normalt?
Har personen smerter?
Lider personen af en kendt sygdom?
Tager personen medicin?
Rejser der en pårørende med vedkommende?
Situationen kan udvikle sig meget hurtigt. Det, der i starten virkede som en simpel følelse af svaghed, kan blive mere bekymrende få minutter senere.
Besætningen vil derfor overvåge passagerens tilstand og om nødvendigt tilkalde andre teammedlemmer.
I mellemtiden kan cockpittet blive informeret.
Herfra begynder to ting at ske sideløbende.
I kabinen tager man sig af passageren.
I cockpittet begynder piloterne at overveje de konsekvenser, situationen kan få for resten af flyvningen.
Er stewardesser og stewards uddannet i medicinske nødsituationer?
Man hører nogle gange denne sætning:
« Under alle omstændigheder er stewardesserne der mest for at servere mad. »
Det er at glemme en væsentlig del af deres job.
Den kommercielle service er naturligvis meget synlig for passagererne, men kabinepersonalets primære mission er knyttet til sikkerhed.
Besætningerne gennemgår bl.a. træning i førstehjælp og håndtering af medicinske nødsituationer. Europæiske regler foreskriver f.eks. træning, der inkluderer brug af ilt, hjertestarter og førstehjælpsudstyr, når det er påkrævet.
En stewardesse eller steward bliver dog ikke forvandlet til en læge af den grund.
De vil ikke stille en kompleks diagnose midt i kabinen.
Deres rolle er primært at genkende en bekymrende situation, anvende de indlærte procedurer, bruge det tilgængelige udstyr og koordinere hjælpen, indtil mere specialiseret medicinsk assistance kan gribe ind.
Og nogle gange findes denne hjælp allerede i flyet.
« Er der en læge ombord? »
Det er sandsynligvis en af luftfartens mest berømte udmeldinger.
Den bruges så ofte i film, at den næsten kunne virke som fiktion.
Ikke desto mindre eksisterer den i virkeligheden.
Når en medicinsk situation retfærdiggør det, kan besætningen spørge, om der befinder sig en læge eller en anden sundhedsprofessionel blandt passagererne.
Forestil dig scenen.
Du sidder roligt på række 34 og er ved at se færdig med en film, da udmeldingen lyder i kabinen.
En læge, der sidder nogle rækker længere tilbage, trykker på sin kaldeknap og giver sig til kende.
Herfra kan vedkommende hjælpe besætningen med at vurdere situationen.
Hvad er symptomerne?
Hvor længe har det stået på?
Er de observerede tegn bekymrende?
Ser passageren ud til at kunne gennemføre flyvningen, eller har vedkommende brug for hurtig adgang til et hospital?
En sundhedsprofessionels vurdering kan naturligvis blive ekstremt værdifuld.
Men det er vigtigt at forstå én ting: lægen overtager ikke kontrollen over flyet og beslutter ikke alene at omdirigere det.
Den operationelle beslutning forbliver kaptajnens ansvar.
Og hvis der ikke er nogen læge i flyet?
Lad os nu antage, at udmeldingen bliver givet.
Ingen svarer.
Et fly med flere hundrede mennesker ombord kan sagtens have nul læger blandt passagererne.
Det betyder ikke, at besætningen skal improvisere fuldstændigt.
Visse flyselskaber råder over systemer, der gør det muligt at få medicinsk assistance fra jorden.
Informationer om passagerens tilstand kan videregives til sundhedsprofessionelle, som derefter bidrager med deres ekspertise på afstand.
Princippet er ret fascinerende.
Flyet kan befinde sig tusindvis af kilometer fra det medicinske center, men en læge på jorden kan deltage i vurderingen af situationen takket være de informationer, der videregives.
Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA) inkluderer i øvrigt i sine træningselementer koordinering og kommunikation, når en lægefaglig vurdering videregives til besætningen via radio eller andre telekommunikationsmidler.
Den medicinske fagperson kan derefter hjælpe med at afgøre, om situationen virker stabil, eller om hurtig adgang til hospitalsbehandling er nødvendig.
Hvilket medicinsk udstyr findes der i et fly?
Et kommercielt fly er naturligvis ikke en flyvende skadestue.
Men det letter heller ikke uden udstyr.
Den præcise sammensætning afhænger bl.a. af de gældende regler, flytypen og operatøren.
Man kan bl.a. finde førstehjælpskasser samt supplerende medicinsk udstyr alt efter de gældende krav.
I USA skal fly, der har mindst ét medlem af kabinepersonalet, f.eks. medbringe en førstehjælpskasse, en medicinsk nødhjælpskasse og en hjertestarter.
Hjertestarteren
Hjertestarteren, ofte kaldet AED, er sandsynligvis det mest kendte medicinske udstyr.
Hvis en person får hjertestop, tæller hvert minut.
I modsætning til hvad filmscener kan give indtryk af, sender hjertestarteren ikke bare et enormt elektrisk stød, så snart nogen trykker på en knap.
Apparatet analyserer hjerterytmen og guider brugeren.
Den kan dermed være en del af behandlingen ved hjertestop sammen med genoplivning udført af personer, der er trænet i brugen af den.
Medicinsk ilt
Besætningerne kan også råde over ilt, der kan bruges i visse medicinske situationer.
Det må ikke forveksles med de berømte gule masker, der falder ned fra loftet i tilfælde af trykproblemer.
Disse er en del af nødilt-systemet, der er beregnet til passagererne, når kabinehøjden bliver for høj.
Den medicinske ilt, der bruges til en syg passager, tjener en anden funktion.
Og hvis passageren mister bevidstheden?
Det er naturligvis det øjeblik, hvor stemningen i kabinen ændrer sig øjeblikkeligt.
Få sekunder tidligere fortsatte passagererne omkring måske med at tale eller se på deres skærm.
Nu vender flere sig om.
Besætningen griber ind, forsøger at skabe tilstrækkelig plads og vurderer personens tilstand.
Om nødvendigt påbegyndes førstehjælp, og det relevante udstyr hentes.
Der kan sendes et kald ud efter sundhedsprofessionelle ombord.
Cockpittet informeres om udviklingen.
Og vigtigst af alt: situationen revurderes konstant.
Et kortvarigt bevidsthedstab med hurtig genvinding har naturligvis ikke samme konsekvenser som en person, der forbliver bevidstløs, eller hvis vejrtrækning bliver unormal.
Det er denne udvikling, der gradvist kan ændre situationen fra en håndterbar hændelse i kabinen til en reel nødsituation, der kan ændre flyvningen.
Hvad sker der i tilfælde af hjertestop ombord?
Det er et af de mest alvorlige scenarier.
Når besætningen konstaterer, at en passager er bevidstløs og ikke trækker vejret normalt, bliver behandlingen øjeblikkeligt prioriteret.
Genoplivning kan påbegyndes, og hjertestarteren bruges i henhold til de fastlagte procedurer.
En sundhedsprofessionel blandt passagererne kan yde hjælp.
Og mens flere personer arbejder omkring passageren, skal cockpittet svare på et andet spørgsmål:
hvor kan vi lande?
Dette spørgsmål virker enkelt.
Det er det ikke altid.
Hvem beslutter at omdirigere flyet?
Den endelige beslutning tilhører kaptajnen.
Det betyder ikke, at vedkommende beslutter det alene, lukket inde i cockpittet, uden at tage højde for, hvad der sker bag ham.
Han modtager informationer fra kabinepersonalet.
Han kan tage hensyn til vurderingen fra en læge ombord.
Medicinsk assistance på jorden kan også bidrage til vurderingen.
Derefter skal han omsætte alle disse medicinske informationer til en luftfartsmæssig beslutning.
Og mange parametre spiller ind her.
I hvilke tilfælde kan flyet omdirigeres?
Forestil dig to situationer.
I den første skal flyet lande i Paris om tyve minutter, og en passager har lige fået et ildebefindende. Tilstanden er stabil, og vedkommende er ved bevidsthed.
I den anden krydser flyet Atlanten med fem timers flyvning tilbage, og en passager udviser symptomer, der giver frygt for en livstruende situation.
Det medicinske problem håndteres naturligvis ikke på samme måde.
En omdirigering kan bl.a. overvejes, når passagerens tilstand ser ud til hurtigt at kræve behandling, der ikke kan ydes ombord.
Situationer forbundet med omdirigeringer inkluderer bl.a. hjertestop, visse hjertesymptomer, mistanke om slagtilfælde eller visse obstetriske nødsituationer.
Men der findes ikke en simpel regel som:
« Brystsmerter = øjeblikkelig landing. »
Hvert tilfælde er forskelligt.
Passagerens tilstand og udvikling tæller, men det gør flyets position, den resterende flyvetid og de tilgængelige landingsmuligheder også.
Vælges den nærmeste lufthavn altid?
Ikke nødvendigvis.
Det er et af de mest interessante aspekter ved en medicinsk omdirigering.
Når man ser på et kort, kunne man tro, at det bare handler om at finde den nærmeste landingsbane og lande der.
Men et passagerfly kan ikke nødvendigvis bruge enhver flyveplads.
Piloterne vil bl.a. overveje:
-
landingsbanens længde og egenskaber;
-
vejret;
-
flyets ydeevne;
-
de tilgængelige faciliteter på stedet;
-
tilgængeligheden af redningsmandskab;
-
positionen og den tid, det tager at nå lufthavnen;
-
de operationelle konsekvenser af omdirigeringen.
For et stort langdistancefly har visse små lufthavne, man kan se på et kort, simpelthen ikke den nødvendige infrastruktur.
Målet er derfor ikke kun at finde den nærmeste lufthavn, men en lufthavn, der gør det muligt at håndtere situationen korrekt.
Hvordan foregår en medicinsk omdirigering?
Lad os antage, at beslutningen er truffet.
Den planlagte flyvning mellem Bangkok og Paris fortsætter ikke direkte mod Paris.
Piloterne vælger en passende omdirigeringslufthavn og koordinerer det videre forløb med flyvekontrollen og de relevante tjenester.
Ombord kan passagererne høre en udmelding, der forklarer, at en medicinsk nødsituation kræver en uplanlagt landing.
I mellemtiden fortsætter kabinen med at tage sig af den syge person.
På jorden kan redningsmandskabet forberedes.
Flyet påbegynder sin nedstigning, nærmer sig lufthavnen og lander.
I visse situationer kan en ambulance eller et medicinsk team vente på flyet for at gribe hurtigt ind.
Når døren åbnes, prioriteres behandlingen af passageren.
En situation, der startede nogle ti-minutter tidligere med en simpel kaldeknap, har i sidste ende ændret destinationen for et fly med flere hundrede mennesker.
Kan et fly virkelig lande udelukkende for at redde en passager?
Ja.
Et tilstrækkeligt alvorligt medicinsk problem kan sagtens føre til, at et fly afbryder sin rejse.
Det kan medføre betydelige forsinkelser og store logistiske konsekvenser.
Men når der er mistanke om en livstruende situation, er det centrale spørgsmål naturligvis ikke, om de andre rejsende ankommer to timer for sent.
Prioriteten bliver at give den syge de bedste chancer for at få den nødvendige behandling.
Når det er sagt, så fører langt de fleste medicinske nødsituationer ikke til omdirigering.
I omkring ni ud af ti tilfælde registreret i de data, som CDC citerer, fortsætter flyvningen til sin destination.
Hvad sker der med de andre passagerer efter en omdirigering?
Historien slutter ikke, når den syge passager forlader flyet.
For flyselskabet og resten af de rejsende begynder en ny række problemer.
Skal flyet tanke op igen?
Kan besætningen stadig lovligt fortsætte flyvningen i forhold til deres tjenestetid?
Hvor længe vil det uplanlagte stop vare?
Vil nogle passagerer misse deres forbindelse?
Har lufthavnen de teams, der kan tage sig af flyet?
I visse tilfælde kan flyet lette relativt hurtigt igen.
I andre medfører omdirigeringen flere timers forsinkelse.
Og i en mere kompliceret situation kan det blive nødvendigt at skifte besætning eller reorganisere hele resten af rejsen.
Det forklarer, hvorfor en medicinsk omdirigering er en vigtig beslutning.
Men disse operationelle begrænsninger forbliver sekundære i forhold til en situation, hvor en persons helbred eller liv kan være på spil.
Hvad koster en medicinsk omdirigering?
Det er svært at give et enkelt tal.
Prisen afhænger af flytypen, den valgte lufthavn, mængden af nødvendigt brændstof, forsinkelsens varighed og konsekvenserne for flyselskabets program.
En omdirigering kan bl.a. medføre:
-
ekstra brændstofforbrug;
-
lufthavnsgebyrer;
-
ground handling-assistance;
-
ny optankning;
-
forsinkelser på efterfølgende flyvninger;
-
missede forbindelser;
-
forlængelse eller udskiftning af besætning;
-
nogle gange udgifter til indkvartering eller ombooking.
For et flyselskab kan det derfor være en dyr og kompleks operation.
Men ingen i cockpittet vil sige:
« Denne omdirigering er for dyr, lad os fortsætte i fire timer endnu trods en livstruende situation. »
Sikkerheden forbliver i centrum for beslutningen.
Skal passageren betale for omdirigeringen?
Det er et spørgsmål, der dukker op jævnligt.
Og svaret er ikke bare “ja” eller “nej”.
Situationen kan afhænge af landet, flyselskabet, transportbetingelserne, forsikringer og frem for alt de omstændigheder, der forårsagede hændelsen.
Et uforudsigeligt ildebefindende hos en rejsende skal derfor ikke automatisk sidestilles med en regning på flere titusinder af euro, der bliver overrakt ved udgangen af flyet.
Særlige omstændigheder kan dog have betydning, hvilket gør det umuligt at give en universel regel, der gælder for alle flyvninger.
Og hvis en passager dør under flyvningen?
Det er en sjælden situation, men en som besætningerne også skal kunne håndtere.
Når en person ikke kan genoplives, skal besætningen håndtere både de praktiske aspekter af situationen og noget meget mere menneskeligt: at bevare passagerens og de pårørendes værdighed så vidt muligt.
Fremgangsmåden afhænger af omstændighederne og flyselskabets procedurer.
Kabinepersonalet forsøger generelt at håndtere situationen med størst mulig diskretion indtil ankomst, mens de relevante myndigheder informeres.
Man skal også huske, at kabinepersonale ikke nødvendigvis er bemyndiget til officielt at erklære en person død, som en læge ville kunne gøre det. De amerikanske CDC-regler taler f.eks. om “formodet eller bekræftet” dødsfald, når det drejer sig om indberetning fra besætningen.
Det er sandsynligvis en af de sværeste situationer, en besætning kan blive stillet over for.
Hvad skal man gøre, hvis man får det dårligt i et fly?
Det første, man skal gøre, er ekstremt enkelt:
giv besætningen besked.
Ikke om en time.
Ikke når du ikke længere kan stå oprejst.
Så snart noget virker unormalt for dig.
Hvis du har usædvanlige smerter, vejrtrækningsbesvær, en følelse af kraftigt ildebefindende eller andre bekymrende symptomer, så brug kaldeknappen eller bed om hjælp.
Forklar, hvad du føler, så præcist som muligt.
Hvis du lider af en kendt sygdom eller tager medicin, kan denne information også være nyttig for behandlingen.
Og hvis du rejser med uundværlig medicin, er det bedst at have den i din håndbagage frem for i bunden af en kuffert i lastrummet. CDC anbefaler bl.a. rejsende at opbevare deres medicin, udstyr og nødvendige medicinske forsyninger hos sig i kabinen.
Skal man informere flyselskabet, før man flyver med et helbredsproblem?
I visse situationer, ja.
At rejse med en stabil kronisk sygdom betyder naturligvis ikke automatisk, at man skal informere flyselskabet.
Men når helbredstilstanden kan forværres af flyvningen, når der er brug for særlig assistance, eller når medicinsk udstyr skal bruges ombord, er det bedst at undersøge det i god tid.
Reglerne varierer alt efter flyselskab og den pågældende type udstyr.
For personer, der for nylig har gennemgået en operation, lider af en alvorlig sygdom eller har brug for ilt eller særligt medicinsk udstyr, kan en lægefaglig vurdering før rejsen også være nødvendig.
Målet er ikke at forhindre syge mennesker i at rejse.
Det handler primært om at undgå at opdage i 10.000 meters højde, at en væsentlig forholdsregel kunne have været taget før afgang.
📖 Artikler, der kunne interessere dig
Kan du lide at opdage, hvad der egentlig sker bag dørene i et fly eller bag kulisserne i en lufthavn? Her er tre andre artikler, der kunne interessere dig:
-
✈️ Bag kulisserne ved boarding af et fly: hvad sker der egentlig før takeoff?
Fra flyets ankomst til dørene lukkes, find ud af alt det, der skal koordineres på få ti-minutter, før din flyvning kan lette igen. -
🧳 Hemmelighederne bag mistet bagage i lufthavne: hvad sker der egentlig med vores kufferter?
En kuffert, der aldrig dukker op på båndet, kan virke som om, den er forsvundet ud i den blå luft. I virkeligheden sættes et helt system i gang for at forsøge at lokalisere og videresende den. -
🌍 Hvordan undgår man jetlag efter en lang flyvning?
Træthed, opvågning midt om natten, svært ved at finde rytmen igen… find de gode vaner, der hjælper dig med at komme dig bedre efter at have krydset flere tidszoner.
Anbefalede produkter
Har du lyst til at forlænge passionen for luftfart, når flyvningen er slut? Her er nogle kollektioner, som flyentusiaster og elskere af luftfart bør kunne lide:
-
✈️ Flymodeller
Airbus, Boeing, legendariske passagerfly eller ikoniske flyselskaber: opdag et udvalg af modeller, så du kan få de fly, man elsker at observere på himlen, med hjem. -
🔑 Fly-nøgleringe
Et lille, enkelt tilbehør, der er let at give som gave, perfekt til at have et strejf af luftfart med sig i hverdagen. -
🖼️ Fly-posters
Til et skrivebord, et soveværelse eller et rum dedikeret til luftfart, hylder vores posters ikoniske fly og luftfartens verden.
Så hvad sker der egentlig, når en passager bliver syg under flyvningen?
Lad os vende tilbage til vores kabine en sidste gang.
En passager siger, at han ikke har det godt.
En stewardesse nærmer sig.
Hun udveksler et par ord med ham og forstår hurtigt, at situationen fortjener mere opmærksomhed.
Et andet besætningsmedlem ankommer med det nødvendige udstyr.
Cockpittet informeres.
Få minutter senere spørger en udmelding, om der befinder sig en sundhedsprofessionel blandt passagererne.
Mens man tager sig af den syge bagest, kigger to piloter bag døren til cockpittet allerede på deres rute, vejret og de tilgængelige lufthavne.
Hvis passageren kommer sig, og situationen forbliver stabil, vil flyvningen sandsynligvis fortsætte normalt.
Hvis tilstanden bliver bekymrende, kan hele logikken bag rejsen ændre sig på få minutter.
Destinationen på boardingkortene for 300 personer kan pludselig blive sekundær.
Flyet stiger ned.
Det ændrer rute.
En ambulance venter på jorden.
Fordi midt i al teknologien, procedurerne, brændstofberegningerne og de operationelle begrænsninger, forbliver der en ret enkel virkelighed.
Der er en person ombord, der har brug for hjælp.
Og nogle gange er det nok til at få et helt fly til at skifte destination.
🎬 Og hvad hvis det er de to piloter, der bliver syge?
En medicinsk nødsituation midt under en flyvning er allerede en speciel situation, når det drejer sig om en passager. Men hvad ville der ske, hvis de to personer ved styrepinden pludselig blev ude af stand til at flyve?
Hvem ville tage over? Kunne en stewardesse eller steward komme ind i cockpittet? Ville man lede efter en pilot blandt passagererne? Og vigtigst af alt, hvordan kunne flyet i sidste ende vende tilbage til jorden?
I denne video forklarer vi, hvad der egentlig kunne ske, hvis de to piloter i et passagerfly blev syge under flyvningen.
▶️ Hvad sker der, hvis de to piloter bliver syge?
FAQ – Syg passager i flyet
Hvad gør besætningen, når en passager får et ildebefindende i flyet?
Kabinepersonalet starter med at vurdere situationen og anvender de relevante førstehjælpsprocedurer. Alt efter hvor alvorligt ildebefindendet er, kan cockpittet blive informeret, en sundhedsprofessionel efterlyses blandt passagererne, og ekstern medicinsk assistance tilkaldes.
Er der altid en læge i et fly?
Nej. Tilstedeværelsen af en læge blandt passagererne er helt tilfældig. Når en alvorlig nødsituation opstår, kan besætningen dog spørge, om der befinder sig en læge eller en anden sundhedsprofessionel ombord.
Har fly en hjertestarter?
Mange kommercielle fly råder over en hjertestarter, og visse regler gør det obligatorisk på de pågældende fly. I USA kræver FAA det f.eks. på visse kategorier af kommercielle fly, der transporterer passagerer.
Kan et fly vende om for en syg passager?
Ja. Et fly kan ændre rute, vende tilbage til afgangslufthavnen eller omdirigere til en anden lufthavn, når en medicinsk nødsituation retfærdiggør hurtig behandling på jorden.
Hvem beslutter en medicinsk omdirigering?
Den endelige operationelle beslutning ligger hos kaptajnen. Han kan dog støtte sig til informationer fra kabinepersonalet, en sundhedsprofessionel ombord og, alt efter flyselskab, medicinsk assistance fra jorden.
Hvad sker der, hvis der ikke er nogen læge ombord?
Besætningen er trænet i førstehjælp og råder over procedurer samt medicinsk udstyr. Visse flyselskaber giver også besætningerne mulighed for at få vurderinger fra sundhedsprofessionelle fra jorden.
Kan en ambulance vente direkte ved flyet?
Ja. Når en passagers tilstand kræver hurtig behandling, kan de medicinske tjenester informeres før landing, så de er klar til at gribe ind, når flyet ankommer.
Hvad sker der, hvis en passager dør under flyvningen?
Besætningen anvender flyselskabets procedurer, beskytter så vidt muligt personens værdighed og informerer de relevante instanser. Den officielle håndtering fortsætter efter landing.
Kan man flyve, når man er syg?
Det afhænger af sygdommen og dens alvor. En mild lidelse forhindrer ikke nødvendigvis rejse, men visse helbredstilstande, nylige indgreb eller særlige medicinske behov kræver en lægefaglig vurdering og nogle gange forudgående koordinering med flyselskabet.
