Du har måske allerede bemærket noget mærkeligt, når du sammenligner to flybilletter.
På udrejsen tager din flyvning 8 timer og 30 minutter.
På hjemrejsen tager den knap 7 timer og 20 minutter.
Samme flyselskab. Samme type fly. Samme afstand mellem de to byer.
Og alligevel er der over en times forskel.
Den første forklaring, der ofte falder en ind, er ret intuitiv: Jorden roterer, så i den ene retning bevæger den sig ligesom “mod” flyet, mens man i den anden retning skal indhente den.
Det er en forførende tanke.
Men det er ikke rigtig det, der sker.
Den sande årsag findes nogle kilometer over vores hoveder, i ekstremt kraftige vindstrømme, der kan få et passagerfly til at vinde – eller tabe – meget tid.
Den mest kendte af disse bærer et navn, du sikkert allerede har hørt: jetstrømmen.
Og for at forstå, hvorfor visse flyvninger er markant hurtigere i den ene retning end i den anden, må man starte med en vigtig pointe: et fly kan flyve med samme hastighed i luften, mens det bevæger sig med meget forskellige hastigheder hen over jorden.
Så bliver alt meget mere logisk.
Flyver et fly virkelig hurtigere i den ene retning?
Ikke nødvendigvis.
Det er netop her, nuancen ligger.
Når et fly er i marchhøjde, kan dets hastighed i forhold til luften forblive relativt ens, uanset om det flyver mod øst eller vest.
Lad os tage et meget simpelt eksempel.
Forestil dig et fly, der bevæger sig med ca. 900 km/t i forhold til den luftmasse, der omgiver det.
Hvis der ingen vind var, ville dets hastighed i forhold til jorden også være tæt på 900 km/t.
Lad os nu tilføje en medvind på 150 km/t.
Flyet fortsætter med at flyve med ca. 900 km/t i luften, men hele luftmassen bevæger sig selv i samme retning.
Dets hastighed i forhold til jorden kan derfor nærme sig 1 050 km/t.
Lad os nu ændre vindretningen.
Det samme fly, stadig med 900 km/t i luften, møder denne gang en modvind på 150 km/t.
Dets jordhastighed falder til omkring 750 km/t.
I begge situationer flyver selve flyet med stort set samme hastighed.
Men set fra jorden er forskellen enorm.
Det er lidt ligesom at svømme i en flod.
Du kan svømme med præcis samme hastighed i forhold til vandet. Hvis strømmen skubber dig i din retning, vil du bevæge dig meget hurtigere i forhold til bredden. Hvis du svømmer mod strømmen, vil din fremgang være meget langsommere.
På himlen er princippet det samme.
Atmosfæren er ikke stationær omkring Jorden
Når man ser op på himlen fra jorden, kan man have tendens til at forestille sig atmosfæren som et enormt lag af relativt stabil luft, som flyene bevæger sig i.
I virkeligheden er den i konstant bevægelse.
Luftmasser flytter sig.
Høj- og lavtryksområder udvikler sig.
Vinde dannes i forskellige højder.
Og jo højere man kommer op, jo kraftigere kan disse vinde nogle gange blive.
I 10 000 eller 12 000 meters højde, som er den normale flyvehøjde for passagerfly, er det ikke usædvanligt at møde vinde på flere snese eller endda flere hundrede kilometer i timen.
For en passager er der ikke nødvendigvis noget, der gør, at man lægger mærke til det.
Flyet ser ud til at bevæge sig normalt.
Skyerne glider roligt forbi.
Kaffen bliver stående på bordet.
Alligevel kan hele luftmassen omkring luftfartøjet bevæge sig med 150 eller 200 km/t i en given retning.
Og på en flyvning på otte eller ti timer ender denne forskel med at betyde utroligt meget.
Jetstrømmen: en usynlig motorvej på himlen
Blandt alle disse vinde er nogle særligt kraftige.
De kaldes jetstrømme.
Forestil dig en enorm flod af vind, der snor sig rundt om planeten i stor højde.
Den har naturligvis hverken bredder eller en synlig overflade.
Alligevel kan den være flere tusinde kilometer lang og transportere luft med imponerende hastigheder.
I visse situationer overstiger disse vinde let 150 eller 200 km/t. Under særligt intense episoder kan de gå langt ud over det.
For et fly svarer det næsten til at træde op på et gigantisk rullende tæppe, hvis man kommer ind i denne strøm i den rigtige retning.
Luftfartøjet fortsætter med at flyve normalt i luften.
Men selve luftmassen bevæger sig hurtigt mod destinationen.
Resultat: jordhastigheden øges.
I den modsatte retning er det naturligvis omvendt.
Den samme strøm bliver til en modvind, som man skal kæmpe sig igennem.
Og over en lang distance kan det forlænge rejsens varighed betydeligt.
Hvorfor blæser jetstrømmen primært fra vest mod øst?
Det er her, atmosfæren bliver lidt mere kompleks.
Jetstrømme opstår især i nærheden af områder, hvor store luftmasser har meget forskellige temperaturer.
På den nordlige halvkugle møder kold luft fra polarområderne varmere luftmasser fra lavere breddegrader.
Disse kontraster bidrager til dannelsen af kraftige vinde i højden.
Jordens rotation spiller også en rolle i deres organisering via det, man kalder Coriolis-effekten.
Resultat: på de midterste breddegrader cirkulerer de dominerende jetstrømme generelt fra vest mod øst.
Og denne orientering er særligt vigtig for flyvninger over Nordatlanten.
Et fly, der flyver fra Nordamerika mod Europa, kan nyde godt af meget kraftig medvind.
Den samme rute i den modsatte retning må ofte kæmpe mod disse vinde.
Det er derfor, en New York–Paris flyvning kan være mærkbart hurtigere end en Paris–New York.
Hvorfor er New York–Paris ofte kortere end Paris–New York?
Det er sandsynligvis det mest berømte eksempel.
Tag to byer adskilt af præcis samme afstand.
Paris på den ene side af Atlanten.
New York på den anden.
Matematisk ændrer ruten sig naturligvis ikke afhængigt af rejsens retning.
Og alligevel er de tidsplaner, som flyselskaberne opgiver, ofte forskellige.
Mod øst, mellem New York og Paris, kan flyet nyde godt af en kraftig medvind.
Mod vest, mellem Paris og New York, bliver det samme vindsystem til modvind.
Resultatet kan betyde flere snese minutters forskel, nogle gange mere.
Men denne forskel er ikke den samme hver dag.
En flyvning kan være særligt hurtig en aften og meget mere klassisk den næste dag.
Hvorfor?
Fordi jetstrømmen ikke er en fast, lige linje tegnet på himlen.
Den flytter sig.
Den bugter sig.
Den accelererer.
Den sænker farten.
Dens position kan ændre sig fra dag til dag.
Flyselskaberne og besætningerne tilpasser derfor løbende ruterne baseret på de forventede vinde.
Men ændrer Jordens rotation så slet ingenting?
Det er sandsynligvis den mest udbredte misforståelse om emnet.
Man kunne forestille sig, at hvis Jorden roterer mod øst, behøver et fly, der letter mod vest, bare at stige op og vente på, at destinationen kommer ind under det.
Desværre fungerer det ikke sådan.
Og heldigvis for det, ellers ville rejser være ret mærkelige.
Flyet, lufthavnen, atmosfæren og alt, hvad der befinder sig på Jordens overflade, besidder allerede den bevægelse, der er knyttet til Jordens rotation.
Når luftfartøjet letter, mister det ikke pludselig denne hastighed.
En simpel sammenligning er at forestille sig, at du hopper i et tog i bevægelse.
Hvis toget kører 300 km/t, og du hopper lodret op i gangen, flyver du ikke pludselig bagud i vognen.
Du fortsætter med at bevæge dig sammen med toget.
Du havde allerede dets hastighed, før du hoppede.
For et fly, der letter, er det samme princip.
Jorden roterer altså ikke bare under det, mens det forbliver stationært i rummet.
Til gengæld spiller Jordens rotation en indirekte rolle.
Den påvirker atmosfærens cirkulation, især gennem Coriolis-effekten, og bidrager dermed til formen på de store vindsystemer.
Jordens rotation er altså en del af historien.
Men ikke på den intuitive måde, man ofte forestiller sig.
Lufthastighed og jordhastighed: forskellen der forklarer alt
For at forstå fænomenet godt, må man skelne mellem to begreber.
Det første er hastighed i forhold til luften.
Det er flyets hastighed i den luftmasse, der omgiver det.
For aerodynamikken er det en essentiel data.
Vingerne “ved” ikke, hvor hurtigt jorden bevæger sig under flyet. De reagerer på den luft, der cirkulerer omkring dem.
Det andet er jordhastighed.
Denne gang måler man den hastighed, hvormed flyet rent faktisk bevæger sig over Jordens overflade.
Det er den, der direkte bestemmer, hvor lang tid det vil tage at tilbagelægge en given distance.
Lad os vende tilbage til vores fly med 900 km/t.
Med 200 km/t medvind:
900 + 200 = ca. 1 100 km/t jordhastighed.
Med 200 km/t modvind:
900 – 200 = ca. 700 km/t jordhastighed.
Selvfølgelig er navigationsberegninger i virkeligheden mere komplekse, og vindene er ikke altid perfekt justeret med flyvebanen.
Men den generelle idé forbliver præcis denne.
To fly kan vise samme hastighed i luften, mens de bevæger sig hen over jorden med flere hundrede kilometers forskel i timen.
Kan et passagerfly overstige 1 000 km/t?
Ja.
Og det kan endda ske, uden at flyet er supersonisk.
Det virker modstridende, indtil man vender tilbage til forskellen mellem lufthastighed og jordhastighed.
Forestil dig et passagerfly, der flyver omkring Mach 0,85, altså normalt et godt stykke under lydens hastighed i den luftmasse, der omgiver det.
Hvis det nyder godt af en meget kraftig medvind, kan dets hastighed i forhold til jorden overstige 1 000 km/t.
Den kan i visse usædvanlige situationer endda stige endnu mere.
Det betyder ikke, at flyet har brudt lydmuren.
For at gøre det, skulle dets hastighed i forhold til luften overstige den lokale lydhastighed.
Men det kan sagtens forblive roligt subsonisk i en luftmasse, som selv bevæger sig meget hurtigt i forhold til jorden.
Skærmen med flyveinformationer kan derfor nogle gange vise en imponerende hastighed, uden at der sker noget usædvanligt i kabinen.
Flyet har ikke aktiveret en hemmelig tilstand.
Det udnytter blot vinden.
Bruger flyselskaberne bevidst jetstrømmen?
Selvfølgelig.
Når et flyselskab forbereder en langdistanceflyvning, nøjes de ikke med at tegne den geografisk korteste linje mellem to lufthavne.
De tager højde for rigtig mange elementer:
vejret;
vindene;
tordenvejrsområder;
flytrafikken;
restriktioner i luftrummet;
brændstofforbrug;
flyets ydeevne.
På en rute mod øst kan det være meget interessant at lede efter et område med særligt gunstig medvind.
Omvendt kan man på en flyvning mod vest nogle gange forsøge at undgå de områder, hvor modvinden er kraftigst.
Resultat: to flyvninger, der forbinder præcis de samme byer, kan følge forskellige ruter afhængigt af dagen.
Og nogle gange kan en rute, der er lidt længere i distance, være hurtigere.
Det er kontraintuitivt.
Men hvis omvejen gør det muligt at udnytte en meget mere gunstig strøm, kan det spare både tid og brændstof.
Den korteste vej er altså ikke altid den hurtigste
Forestil dig to mulige ruter.
Den første er 5 500 kilometer lang.
Den anden er 5 700 kilometer.
På papiret virker den første nødvendigvis bedst.
Men lad os antage, at den korteste rute er udsat for kraftig modvind, mens den anden gør det muligt at udnytte en medvind.
Flyet kan sagtens tilbagelægge flere kilometer og alligevel ankomme tidligere.
Det er præcis samme princip, som når man vælger en rute i bil.
Den korteste vej på kortet er ikke altid den, der gør det muligt at ankomme hurtigst, hvis den er spærret af trafik.
På himlen kan den primære “trafik” nogle gange være selve vinden.
Leder flyene altid efter jetstrømmen?
Nej.
Alt afhænger af flyvningens retning.
Hvis jetstrømmen skubber dig i den rigtige retning, bliver den særligt interessant.
Men hvis du skal flyve mod den, kan målet tværtimod være at finde et område, hvor vindene er mindre ugunstige.
Og selv med medvind er der andre begrænsninger.
En særligt hurtig strøm kan findes tæt på turbulensområder.
Tordenvejr kan tvinge flyet til at ændre kurs.
Flyvekontrollen kan begrænse visse ruter.
En del af luftrummet kan være utilgængeligt.
Strategien består derfor sjældent i bare at “finde jetstrømmen og følge den”.
Driften leder snarere efter det bedste kompromis mellem flyvetid, forbrug, vejr og sikkerhed.
Kan jetstrømmen forårsage turbulens?
Ja.
Og det er en vigtig detalje for passagerer, der nogle gange forestiller sig, at blå himmel nødvendigvis betyder helt rolig luft.
Nær jetstrømmen kan vindhastigheden ændre sig hurtigt fra et område til et andet.
Disse forskelle kan forårsage det, man kalder turbulens i klar luft.
Navnet siger det hele.
Man behøver ikke at flyve ind i en enorm sky.
Flyet kan bevæge sig under en smuk blå himmel og pludselig begynde at blive rystet.
Besætningerne bruger vejrudsigter, informationer sendt fra andre fly og forskellige værktøjer ombord til at forsøge at forudse disse områder.
Men de er nogle gange svære at opdage visuelt.
Den samme strøm, der gør det muligt at vinde flere snese minutter, kan altså også gøre flyvningen lidt mindre behagelig visse steder.
Hvorfor er hjemrejsen nogle gange meget kortere?
Når du ser en stor forskel mellem ud- og hjemrejsen, ved du nu, hvor du skal lede.
På visse forbindelser, især dem, der krydser Nordatlanten, skaber de dominerende vinde naturligt en fordel i én retning.
Europa mod Nordamerika?
Ofte mere modvind.
Nordamerika mod Europa?
Ofte mere medvind.
Det er ikke en absolut regel for hver flyvning, hver dag og hver højde.
Men det er tilstrækkeligt hyppigt til, at flyselskaberne integrerer denne forskel i deres tidsplaner.
Det er derfor, din billet kan annoncere 8 timer og 30 minutter i den ene retning og 7 timer og 40 minutter i den anden, allerede før flyet er lettet.
Denne forskel er kendt og forventet.
Spiller årstiden en rolle?
Ja.
Jetstrømmen har ikke altid samme intensitet.
Den kan især blive særligt kraftig om vinteren, når temperaturkontrasterne mellem de kolde områder og de varmere breddegrader er størst.
Det kan forstærke forskellene mellem flyvninger mod øst og dem mod vest.
Visse transatlantiske flyvninger mod Europa nyder da godt af spektakulær medvind.
Omvendt må fly, der foretager den modsatte tur, nogle gange følge ruter langt mod nord eller syd for at undgå den mest belastende modvind.
Den samme forbindelse kan derfor fremvise ret forskellige varigheder mellem sommer og vinter.
Et par kilometer i timen ender med at gøre en stor forskel
På en tur på tredive minutter vil en moderat vind sandsynligvis ikke ændre din dag.
På ti timers flyvning er det en anden historie.
Selv en gennemsnitlig forskel på 50 km/t i flere timer ender med at repræsentere flere hundrede kilometer.
Med 100, 150 eller 200 km/t vind bliver effekten hurtigt meget vigtig.
Lad os tage et bevidst forenklet eksempel.
To fly skal tilbagelægge 7 000 kilometer.
Det første bevæger sig over jorden med 1 000 km/t.
Det andet med 800 km/t.
Det første ville tage omkring syv timer.
Det andet næsten ni.
To timers forskel, selvom selve flyet kan bevæge sig med en meget lignende hastighed i luftmassen.
Det er derfor, vindene i højden er langt fra at være en simpel meteorologisk detalje.
På en langdistanceflyvning bliver de et centralt element i planlægningen.
Hvorfor angiver billetterne allerede forskellige varigheder?
Fordi flyselskaberne kender disse fænomener perfekt.
Når et flyprogram oprettes, beregnes tidsplanerne ikke, som om atmosfæren var stationær.
Flyselskaberne råder over enorme mængder data om de sædvanlige flyvetider.
De ved, at en forbindelse generelt er længere i én retning.
De tager også højde for kørsel på jorden, trafik, lufthavnsprocedurer og en vis operationel margen.
Det er derfor, den “flyvetid”, der vises på din reservation, ikke altid svarer til den præcise tid tilbragt i luften.
En billet kan annoncere otte timer mellem afgang og ankomst, mens flyet reelt tilbringer syv timer og tyve minutter i luften.
Resten kan inkludere kørsel før start og efter landing.
Vinden forbliver ikke desto mindre en af de vigtigste årsager til de store forskelle mellem to retninger på de store forbindelser.
Eksisterer fænomenet kun over Atlanten?
Nej.
Nordatlanten udgør blot det mest kendte eksempel, fordi utroligt mange kommercielle fly dagligt krydser dette område fra vest mod øst eller øst mod vest.
Men vindene påvirker fly overalt i verden.
Over Stillehavet spiller de også en væsentlig rolle.
Selv på kontinentale eller regionale flyvninger kan en kraftig modvind forlænge turen med flere minutter.
Når du rejser regelmæssigt på præcis samme forbindelse, kan du nogle gange konstatere, at visse flyvninger systematisk er lidt hurtigere afhængigt af retningen.
Årsagen er ofte den samme.
Atmosfæren bevæger sig.
Kan piloterne accelerere, når en flyvning er forsinket?
Det er et andet interessant spørgsmål.
Forestil dig, at dit fly afgår med tredive minutters forsinkelse.
Kaptajnen annoncerer derefter, at en del af denne forsinkelse måske kan indhentes under flyvningen.
Betyder det, at han vil presse motorerne i bund i flere timer?
Ikke rigtig.
Passagerfly råder over en vis hastighedsmargen.
Det er nogle gange muligt at adoptere en lidt anderledes marchhastighed for at reducere flyvetiden en smule.
Men at accelerere koster brændstof.
Og forbruget stiger kraftigt, når man forsøger at flyve hurtigere.
Det er derfor ikke interessant at øge hastigheden enormt bare for at vinde et par minutter.
Ofte kan en del af forsinkelsen snarere indhentes takket være:
-
en mere direkte rute;
-
mindre ventetid hos flyvekontrollen;
-
mere gunstige vinde end forventet;
-
en kortere køretid ved ankomst.
Igen kan vinden have større indflydelse end en lille forskel i den hastighed, piloterne vælger.
Hvad piloterne ser i cockpittet
For passageren er al denne information ofte opsummeret på en lille skærm, der viser:
Højde: 11 000 m
Hastighed: 1 050 km/t
Og nogle gange kigger man på denne hastighed og tænker:
« Se, flyet går særligt hurtigt i dag. »
I cockpittet er situationen naturligvis mere detaljeret.
Piloterne råder især over informationer om deres hastighed i luften, deres Mach-tal, deres jordhastighed samt vindens retning og styrke.
Det er derfor fuldt ud muligt at se en indikation af typen:
vind på 140 knob fra vest,
mens man konstaterer en jordhastighed, der er markant højere end flyets sædvanlige hastighed.
For piloterne er der intet mystisk ved det.
De ved blot, at den luftmasse, der omgiver dem, selv er i bevægelse.
To identiske fly, to vidt forskellige hastigheder
Lad os nu forestille os to identiske Boeing eller Airbus.
De flyver begge i samme højde.
Samme masse.
Samme hastighed i luften: 900 km/t.
Det første bevæger sig mod øst med 150 km/t medvind.
Dets jordhastighed er ca.:
1 050 km/t.
Det andet bevæger sig mod vest med samme vind, men nu som modvind.
Dets jordhastighed falder til ca.:
750 km/t.
Forskel mellem de to:
300 km/t.
Alligevel har ingen af de to piloter besluttet at flyve hurtigere eller langsommere.
Begge fly bevæger sig med præcis samme hastighed i luften.
Det er sandsynligvis den bedste måde at forstå hele fænomenet på.
Et fly bevæger sig ikke i et fast landskab.
Det flyver inde i en atmosfære, som også bevæger sig.
5 ting at huske om flyenes hastighed
Hvis du kun skulle huske et par elementer, ville det være disse:
-
Et fly flyver ikke nødvendigvis hurtigere i luften afhængigt af rejsens retning.
-
Vinden ændrer primært dets hastighed i forhold til jorden.
-
Jetstrømmen blæser ofte fra vest mod øst på de midterste breddegrader.
-
Flyvninger mod øst kan derfor være mærkbart hurtigere.
-
Jordens rotation virker indirekte på vindene, men Jorden roterer ikke bare under flyet.
📖 Artikler, der kunne interessere dig
Har du lyst til at lære endnu mere om hemmelighederne ved at rejse med fly? Her er tre andre artikler, der kunne interessere dig:
-
Hvorfor har visse fly winglets?
Disse små opadbøjede ender for enden af vingerne er ikke kun til pynt. Opdag hvordan winglets gør det muligt at reducere luftmodstanden, forbedre den aerodynamiske effektivitet og spare brændstof. -
Hvordan undgår man jetlag efter en lang flyvning?
Forstyrret søvn, træthed, opvågninger midt om natten… opdag de gode vaner, du skal adoptere før, under og efter din rejse for at begrænse effekterne af jetlag. -
Hvordan overlever man en 12-timers flyvning uden at lide?
Valg af sæde, søvn, hydrering, måltider og bevægelse ombord: find vores råd til at gøre en meget lang flyvning meget mere behagelig.
✈️ Anbefalede produkter til luftfartsentusiaster
Elsker du passagerfly, militære luftfartøjer eller bare luftfartens verden? Opdag også vores kollektioner dedikeret til entusiaster:
-
Flymodeller af Passagerfly
Airbus, Boeing og andre ikoniske luftfartøjer fra den kommercielle luftfart: find skalamodeller til at dekorere et skrivebord, fuldende en samling eller give som gave til en entusiast. -
Flymodeller af Jagerfly
Fra historiske jagerfly til moderne kampfly, opdag reproduktioner inspireret af de militære luftfartøjer, der har præget luftfartens historie. -
Fly-posters
Vintage posters, luftfartsillustrationer og visuals inspireret af rejser: en enkel måde at bringe et luftfartstouch til et skrivebord, et soveværelse eller en stue.
Det er ikke nødvendigvis flyet, der går hurtigere, det er luften, der rejser med det
I sidste ende ligger svaret på dette spørgsmål i en ret simpel idé.
Et fly flyver aldrig i en atmosfære, der er helt stationær.
Det bevæger sig i en enorm luftmasse, som også rejser rundt om planeten.
Når en kraftig strøm blæser i samme retning som det, bliver flyet båret med af denne luftmasse, og dets hastighed over jorden øges.
Når det rejser i den modsatte retning, bliver den samme strøm til en usynlig hindring.
Det er derfor, to flyvninger, der forbinder præcis de samme byer, kan vise meget forskellige varigheder.
Motoren er ikke kraftigere på hjemturen.
Piloterne træder ikke mere på speederen.
Og Jorden placerer sig ikke bare under flyet under turen.
Alt afgøres essentielt i vinden.
Så næste gang din New York–Paris flyvning ankommer næsten en time tidligere end turen i den anden retning, så kig på flykortet og forestil dig, hvad der reelt sker omkring dig.
I over 10 000 meters højde er dit fly måske placeret i hjertet af en gigantisk usynlig flod, der cirkulerer med flere hundrede kilometer i timen.
En luftmotorvej, som man aldrig ser fra vinduet, men som kan transformere en rejses varighed fuldstændigt.
🎬 Hvorfor tager det ofte længere tid at flyve mod vest?
På et kort repræsenterer en Paris–New York og en New York–Paris naturligvis samme afstand. Men når man først er i luften, kan de to ruter vise meget forskellige varigheder.
Denne video gør det muligt visuelt at forstå, hvorfor de kraftige vinde, man møder i stor højde, kan accelerere eller bremse et fly betydeligt. Den supplerer forklaringerne om jetstrømmen, jordhastigheden og den berømte forskel, man ofte bemærker mellem ud- og hjemrejsen.
FAQ: hvorfor flyver fly hurtigere i den ene retning?
Hvorfor er New York–Paris ofte hurtigere end Paris–New York?
De dominerende vinde i højden, især jetstrømmen, blæser ofte fra vest mod øst. Fly, der flyver mod Europa, kan derfor nyde godt af medvind, mens dem, der flyver mod Nordamerika, møder mere modvind.
Er det Jordens rotation, der gør visse flyvninger hurtigere?
Ikke direkte. Flyet og atmosfæren roterer allerede med Jorden. Til gengæld påvirker Jordens rotation atmosfærens cirkulation og bidrager til dannelsen af de store vindstrømme.
Hvad er jetstrømmen?
Jetstrømmen er et område med meget kraftige vinde placeret i stor højde. Den kan strække sig over flere tusinde kilometer og spille en vigtig rolle for varigheden af langdistanceflyvninger.
Hvor hurtigt kan jetstrømmen blæse?
Dens hastighed varierer enormt afhængigt af forholdene. Den kan let overstige 150 eller 200 km/t og blive endnu kraftigere under visse meteorologiske situationer.
Kan et fly overstige 1 000 km/t?
Ja, i jordhastighed. En kraftig medvind kan presse dets hastighed i forhold til jorden over 1 000 km/t, uden at luftfartøjet er supersonisk i luften.
Hvorfor bryder et fly med 1 100 km/t ikke nødvendigvis lydmuren?
Fordi lydmuren afhænger af dets hastighed i forhold til den luft, der omgiver det, ikke dets hastighed i forhold til jorden.
Vælger piloterne deres rute baseret på vinden?
Ja, vindene er en del af de mange parametre, der tages højde for under planlægningen af flyvningen. En rute, der er lidt længere, kan nogle gange blive hurtigere og mere økonomisk takket være gunstige vinde.
Hvorfor ændrer varigheden af den samme flyvning sig fra dag til dag?
Fordi vindene, vejret, trafikken og de anvendte ruter udvikler sig. Jetstrømmen kan især ændre position og intensitet meget hurtigt.
Forårsager jetstrømmen turbulens?
Den kan fremme turbulens i klar luft, især i områder, hvor vindens hastighed eller retning ændrer sig kraftigt.
